Elite
0 ProdukterEn sand mester indenfor sine specialiserede produktkategorier
Det er individuelt, hvad man forbinder Italien med, men helt generelt så kan de fleste godt blive enige om, at landet er velsignet med et hav af dygtige håndværkere, hvor tidens klassiske dyder går i arv til næste generation. Det er også tilfældet med Elite, som derudover også er super innovative med masser af nye idéer, der hele tiden strømmer til. Det er der også brug for, når man ønsker at nå ud i alle segmenter, hvad enten det er fritidscyklister, professionelle eller motionister på alle mulige niveauer. Der stilles krav til produkterne fra topryttere og almindelige hverdagscyklister, og alle får, hvad de efterspørger. Produktsortimentet oser nemlig af materialer i topkvalitet, der kombineres med tidens innovative teknikker samt med sirlighed og sans for detaljerne. Et af firmaets helt store stoltheder er de mange sponsorater af professionelle teams, som også deltager i verdens største og mest prestigefyldte løb. Både holdledere og ryttere har valgt Elite grundet de lækre premium-produkter, der stilles til rådighed. Det er holdbarhed, kvalitet, funktionalitet og design i en og samme kombination. Et så ambitiøst firmanavn forpligter, og man må sige, at dette italienske cykelsportsmærke lever op til prædikatet om at være leveringsdygtig til eliten indenfor cykelsport, samtidig med at de også tænker på cyklister på alle mulige andre niveauer. Dermed får du et empatisk og altomfavnende mærke, der ønsker det bedste for enhver cyklist.
Alting glider lettere med Elite
Det er først og fremmest de effektive hjemmetrænere, som mærket blev kendt for ved den første lancering tilbage i 1979. Det er apparater, hvor cyklen spændes fast, og man så kan varme op, inden det går løs på landevejen eller i skoven. Siden da er drikkedunke og flaskeholdere blevet mærkets anden specialitet, og det er noget, som rigtig mange ryttere nyder godt af. Et af de nyere tiltag er de helt uundværlige cykelstativer, der kan spændes fast på bilen. Dermed kan du let og komfortabelt tage dine bikes med overalt, hvad enten det er til udlandet, eller når du skal hente ungernes cykler en sen aften ved sportshallen. Hos Elite gør man livet lettere for alle typer af cyklister, så man altid kan komme omkring på sin elskede tohjulede. Mærkets renommé på den internationale scene kan man ikke tage fejl af, og derfor er der så mange fordele ved at investere i italiensk topkvalitet. Derfor er Elite også selvskrevet her på CAMPZ, hvor vi altid støtter op om god kvalitet, der skaber glæde hver dag.