CAMPZ - Camping & outdoorshop
GRATIS LEVERING FRA 699 KR., STØRRE DELE FRA 3.995 KR.6

Amazonas

0 Produkter
Beklager, din søgning gav ingen resultater blandt vores sortiment

Ren afslapning med Amazonas

Vi kender den som verdens største regnskov i Sydamerika. Har man ikke lige selv været afsted på en backpackertur, så vises der ofte smukke dokumentarer om dette fascinerende område med dets eksotiske dyre- og planteliv i fjernsynet. Med begyndelsen af mærket Amazonas tilbage i 1995 tog dette tyske mærke en bid af skønheden med fra Brasilien. Man har nemlig valgt at specialisere sig i hængekøjer. Og netop i Brasilien samt i Sydamerika i det hele taget har man kendt til hængekøjer i mange århundreder. Derfor har mærket valgt at lade produktionen foregå i netop Brasilien – helt tæt på de allerbedste lokale eksperter, som nærmest har fået håndværket ind med modermælken. Der er en mening med, at disse hængende senge er hævet over jorden. Det betyder nemlig, at man bliver hævet over den kolde jordoverflade, som både kan være kold og fugtig.Amazonas Moskito-Traveller Extreme Samtidig er man også ret godt beskyttet mod kryb og andre ting. I Danmark er en hængekøje lig med ren og skær afslapning, så man kan flade helt ud, når man har behov for det. Det er noget helt særligt at dase i disse typer af svævende senge, så man kan drømme sig afsted til mere eksotiske steder. Amazonas gør i hvert fald deres til, at du har mulighed for at slænge dig derhjemme i haven.

Nyd historiens vingesus i en klassisk hængekøje

Man forbinder dem netop med sydens sol, hvor de er spændt fast mellem to palmetræer i skyggen. Hængekøjer er lig med livskvalitet, hvor tiden går i stå for en stund. Det er et redskab til afstresning og nydelse – og i dag kan du bestille din helt egen model her på CAMPZ. Udover alle de klassiske modeller, så byder Amazonas også på hængestole, enten som stående designs, som er monteret på et stativ, eller varianterne, der kan hænges op i en bjælke, en gren eller andre ting. Dermed er det helt op til dig, om du ønsker at sidde op eller ligge ned. Uanset hvad du vælger, så er der dømt afslapning for alle pengene. I en hængekøje kan man ligge og svinge frem og tilbage. Det er noget, som vi kender fra små babyer, og man har bevist, at det er en hurtigere og mere effektiv måde at falde i søvn på. Så snup endelig en velfortjent lur i en magisk hængekøje, der fører dig til drømmeland på ingen tid. Det er din helt egen hule, hvor du kan koble af fra hverdagens rutiner, hvad enten det er med en god bog, en gadget eller alt mulig andet. Så se det omfattende udvalg fra Amazonas her på CAMPZ.