Noget af det mest irriterende i verden er at få stjålet sin cykel. Det er for så vidt ligegyldigt, om det er en splinterny og dyr racercykel eller en brugt hverdagscykel, for ligegyldigt hvad er cyklen et transportmiddel, og for mange mennesker er den det transportmiddel, der bliver brugt mest. Man synes godt nok, man havde låst cyklen, men mange cykellåse kan dirkes op med de mest simple redskaber. Selv låse af nyere dato. Problemet var dog endnu større før i tiden.
Mange kender sikkert de gammeldags cykellåse, som sad fastmonteret på stellet bag sadlen. Disse låse bestod af en boks for oven og en bøjle i en cylinder, som man kunne skyde ind gennem hjulet, så den klikkede sig fast i en modsvarende cylinder på den anden side. Låsen kunne enten have en knap midt på, som man kunne rykke til højre, venstre, op og ned, og ved at rykke den i et bestemt mønster, for eksempel tre gange op, én gang til venstre og to gange ned, så låste cykellåsen, som var forud kodet til netop denne kombination, sig op. Eller også sad der på boksen en række på fem pinde ved siden af hinanden. Hver pind havde tre positioner – inde, midt i, eller ude, og ved at vælge den rette kombination, låste låsen sig op.
Disse var imidlertid ikke særligt solide, og man kunne let glemme den rigtige kombination. De var lidt at sammenligne med de samtidige Nefa-lygter, som stort set ikke gav lys fra sig – og derfor i realiteten var ubrugelige. Nye og mere holdbare løsninger måtte til, og derfor påbegyndtes i starten af 1970'erne fremstilling af nye typer af cykellåse, som vi også kender i dag, nemlig kædelåsen. Den moderne kædelås er en videreudvikling af en kraftig kæde med en hængelås. Men både en kraftig kæde og en hængelås er tung og uhåndterbar, så derfor kom de nye låse til at bestå af en stærk og tynd stålwire med en snaplås. Man presser ganske enkelt den ene ende af wiren, som er forsynet med en pal, ind i låsemekanismen i den anden ende af wiren, og så er cyklen låst. Kædelåse kan fås lange nok til, at man kan stikke den rundt om stellet og gennem både for- og baghjul, eller gennem hjulet eller stellet og omkring en fast genstand som for eksempel et cykelstativ eller et vejskilt, og dermed skal eventuelle cykeltyve fjerne hele vejskiltet for at få cyklen med. Wiren er så stærk, at den kræver en kraftig boltsaks at bide over, og det er jo de færreste, der går rundt med sådan en i lommen. Selve låsemekanismen kan lukkes og åbnes enten med en nøgle eller en talkombination, hvis det er en kodelås. Der findes i dag også en mere moderne og solid udgave af den gamle bokslås, som heller ikke lige er til at bryde op. Et udvalg af moderne og stærke cykellåse findes på internetbutikken CAMPZ.dk
Selvom de i dag er meget stærkere end tidligere, så kan man aldrig gardere sig 100 % mod cykeltyveri. Hvis man har en god forsikring, så kan man som regel få tyveriet dækket i et vist omfang, men som regel forlanger forsikringsselskaberne, at cykellåsen har været godkendt for overhovedet at se på en sag. Derfor er en stærk og godkendt lås helt uundværlig for alle cykelejere.
