KØBSGUIDE - TELTE
Købsguide til telte
Telt-typer i et overblik

Kuppeltelt eller iglotelt
det klassiske campingtelt
Kuppel- eller igloteltet er en klassiker blandt campingtelte. Teltstængerne krydser sig diagonalt over grundarealet, hvor yderteltet spænder sig rundt om. Kuppeltelte er yderst modstandsdygtige overfor vind og vejr, men kan kun tilbyde relativt lidt plads i inderrummet. En af de store fordele ved kuppelteltet er, at de kan slås op uden barduner.

Tunneltelt
det ideelle familietelt
Tunneltelte tilbyder det bedste forhold mellem grundareal og rumvolumen og er derfor også de mest efterspurgte familietelte. Flere buede teltstænger bærer yderteltet, hvorfor den typiske tunnelform fremstår. Til opsætning af teltet skal det udspændes og fastgøres til jorden ved hjælp af pløkker.

Geodæiske telte
telte til en ekstrem indsats
Geodætiske telte er i øjeblikket de mest robuste telte. I formen ligner de et kuppeltelt, dog er strukturen betydeligt mere kompliceret med de flere krydsende teltstænger. Denne konstruktion garanterer den højeste stabilitet, hvorved de geodætiske telte især egner sig til anvendelse under ekstreme forhold.
Ud over de nævnte telte findes der også andre former såsom "enmandstelte", "tarp", "bivuaktelt" og enkelte flere. Men da disse hører til de mere sjældne telte, er det ikke nogen, som vi vil beskrive. Kort skal pop-up teltet dog nævnes. Som navnet tydeligt siger, kan teltet sættes op indenfor få sekunder og kan derfor hurtigt yde beskyttelse.
Vejr og telt
Telte til områder med varmt klima
I varme områder er det først og fremmest vigtigt, at undgå overdreven overophedning af teltet. For at undgå dette kan du være opmærksom på følgende:
- Gode udluftningsmuligheder; modsat placerede åbninger er bedst
- Indertelt, der er muligt at slå op uden ydertelt
- Lyse farver
- Ydertelt, som ikke når ned til jorden
- Godt myggenet
Dårligt vejr
Hvis du planlægger en rejse, hvor vejret kan være dårligt, bør det prioriteres i forbindelse med dit teltkøb at lede efter et telt, hvor der er plads nok til både opbevaring og ophold. Derudover er det naturligvis vigtigt, at holde teltet tørt, hvorfor det anbefaldes:
- Store forrum til opbevaring af bagage
- Rummeligt indertelt
- God ventilation
- Højtoptrukket og højkvalitets gulv i indertelt for forhindring af fugtindtrængning
- Inder- og ydertelt bør ikke ligge op ad hinanden
- Indertelt af nylon eller polyester for hurtigere tørring

Blæsende område
For mere afslappende campering i blæsende områder, er det vigtigt, at teltet er spændt godt ud. Enkelte faktorer kan behjælpe bedre vindstabilitet:
- Tætbyggede telttyper er mere stabile i storm (f.eks. kuppeltelte)
- En aerodynisk form og en god fastsættelse til jorden reducerer, at vinden kan tage rigtig fat i teltet
- Stabile stænger
- Rigelig mulighed for udspænding med barduner
- To modsatliggende indgange
Ekstreme forhold
Ved brug af telte under ekstreme forhold, bør der i ingen tilfælde være sparet på kvaliteten. I værste fald handler det om liv og død. Naturligvis bør et telt, der skal bruges til dette, opfylde samme krav som telte, der benyttes i regnfulde og vindige områder. Derudover skal du tage hensyn til følgende:
- Teltet skal kunne sikres selv med handsker på
- Materialerne skal være fleksible også ved kolde temperaturer
- Belægningerne skal kunne holde til frysende temperaturer
- Teltet skal kunne holde til tunge mængder sne
- Store siderum til opbevaring af udstyr er nødvendigt