Kategorier
 

Hvad er forskellen på klatring & bouldering

Hvad er forskellen på klatring & bouldering

Klatring er en aktivitet som alle kan deltage i, og rummer en lang række træningsmæssige fordele. Sportsgrenen er yderst spændende, men desværre er mange mennesker afskrækket af sportens tilsyneladende farlige og vanskelige natur. Giver man klatring en chance vil man finde ud af, at dette ikke er tilfældet, og at sporten kan være lige så udfordrende eller afslappende.

Når man prøver at klatre for første gang, vil man sandsynligvis blive instrueret i at bruge en klatresele, karabiner og forankring. Dette indebærer grundlæggende, at en klatrer vil assistere en anden med et reb på en sådan måde, at rebet fanger klatreren ved fald. Det er med andre ord helt sikkert, og i starten vil der som regel være en instruktør til at hjælpe. Til at begynde med kobler klatreren sig til et topreb på en klatrevæg, som er placeret over dem og fastgjort i toppen af væggen.

Klatring med spotter
Bouldering på moonboard

Herfra vil den person, der klatrer, starte sin opstigning op ad væggen, og det er her, tingene bliver interessante. De fleste, der ikke klatrer, er ikke klar over, at klatring indebærer ‘ruter’ op ad væggen, hvilket betyder, at klatrerne skal følge en forudbestemt bane mod toppen. Hvordan denne rute følges, dvs. hvilke greb der bruges osv., er op til den enkelte, men retningen, vil normalt være forudbestemt. Udendørs vil dette blive taget fra en guidebog med ruten tegnet på et fotografi, mens det indendørs vil blive gjort ved at bruge farver til de enkelte greb.

Disse ruter klassificeres derefter med et tal og et bogstav som f.eks. “2a”, hvilket betyder at der er en rute til ethvert niveau. På den måde kan alle være med, og man kan starte på det niveau, der passer én.

Bouldering eller klatring?

Klatring

Når man taler om klatring, refereres der faktisk til en bred vifte af undergrene, fra sportsklatring til isklatring, alpin klatring, solo og endda den kortere form for klatring, kaldet bouldering. Klatring omfatter alle aktiviteter, der indvolverer at klatre op, ned eller over vertikale strækninger, uanset om det er indendørs eller udendørs.

Klatring med reb er inddelt i underkategorierne sportsklatring, traditionel klatring, big wall, isklatring og alpinklatring. Den mest udbredte form for rebklatring herhjemme er sportsklatring, som foregår med reb og klatresele. Klatreformen udøves i par – en klatrer og en sikrer. Klatreren bærer en klatresele, hvori rebet er fastgjort. Sikringspersonen, bruger en rebbremse til at skabe friktion mellem reb og bremse, så faldet stoppes. Sportsklatring kan både foregå på kunstige klatrevægge på klipper.

Bouldering

De fleste mennesker starter, grundet det stigende antal af indendørs klatrevægge, med klatreformen  bouldering. Dette er uden tvivl den mest populære form for klatring. Bouldering appelerer til alle der er interesserede i klatringens udfordringer, fra begyndere til profesionelle.

Bouldering kræver ikke reb, klatresele, forankring eller klatrepartner. For mange mennesker med en travl hverdag, med familieforpligtelser og arbejde, kan det være svært at finde en makker, der har fri og kan træne på samme tid. Bouldering kan tilpasses enhver ugeplan og trænes på egen hånd. Derudover er det ikke nødvendigt med vejledning i brug af sele og forankring.

Det eneste udstyr, der kræves, er et par klatresko og en kalkpose, hvis man klatrer på en indendørs bouldering-væg. Klatrer man udendørs på en klippevæg, bør man anskaffe en crashpad designet til formålet – en blød, polstret madras, som placeres ved bunden af væggen for at give en god blød landing ved fald.

Hvordan kommer man i gang?

Når man starter med at klatre, vil man sikkert finde det ret svært. Det er vigtigt ikke at lade sig afskræmme, lige som alle andre sportsgrene, kræver det øvelse og handler ikke kun om råstyrke, som mange tror. Man kan sagtens have beskeden overkropsstyrke og stadig være en meget god klatrer, såfremt man bruger den rigtige fodplacering til at bære størstedelen af kropsvægten. Når det er sagt, vil klatring dog stadig aktivere muskler i ganske stor grad, og er af den grund god styrketræning. Hvis man vil have stærke underarme, lats og lægge, er dette helt sikkert den rette sport, og en langt hurtigere måde at hærde kroppen på end mange andre træningsformer.

Starter man i et motionscenter eller med en guide, er det normalt nødvendigt med udstyr. Særligt hvis der er tale om rebklatring. Nogle motionscentre kræver derfor, at man anskaffer noget af udstyret selv.

Hvad skal man bruge

En ting, der gør klatring noget lettere, er brug af det rette udstyr. Basale redskaber, som reb og seler, vil oftest være til rådighed i klatreklubben, men investerer man selv i egne klatresko og en kalkpose, vil man sikkert finde ud af, at det hele begynder at gå meget hurtigere.

Klatretøj

Anvend tøj, der ikke sidder for stramt, og ikke kommer i vejen for dig eller rebet. Tøj til klatring bør være åndbart, svedtransporterende og tørre hurtigt, så du kan forblive varm og behagelig, mens du klatrer. Hvis du klatrer i naturen, bør du bære tøj til omskifteligt vejr.

La Sportiva klatreshirt

Kortærmet klatreshirt fra La Sportiva

Klatresko

Klatresko beskytter fødderne, og giver samtidig den nødvendige friktion for et godt fodfæste. De fleste skotyper er ganske alsidige, men ens klatreevne og hvor man klatrer, er begge faktorer der spiller en rolle når man skal vælge den rigtige sko. Klatresko bør sidde tæt om foden, men ikke så stramt, at de er ubehagelige at have på. Normalt er tætsiddende sko mest anvendt til mere teknisk udfordrende klatringer.

Millet klatresko

Klatresko fra Millet

Klatrehjelm

Når man klatrer udendørs, skal man altid bære en hjelm, der er lavet specielt til klatring. Klatrehjelme er designet til at beskytte hovedet mod faldende sten og klipperester, og nogle (men ikke alle) er designet til at give beskyttelse i tilfælde af fald. De er generelt ikke båret i klatrehaller, da disse er kontrollerede miljøer. En hjelm skal føles behaglig at have på, sidde tæt og sidde fladt på hovedet. Hjelme har normalt en hård beskyttende skal og et indvendigt båndsystem.

Skylotec klatrehjelm

Klatrehjelm fra Skylotec

Klatresele

Medmindre man boulder, har man brug for en klatresele. En klatresele består af et bælte, som sidder stramt over hofterne, og to benløkker. De fleste klatreseler har justerbare eller aftagelige benløkker.

Klatreselen giver mulighed for at tilkoble sig rebet sikkert og effektivt. Alle seler har to indbindingsløkker, der er designet til binde rebet igennem, en på hoftebæltet og en ved benløkkerne. Korrekt tilspænding af selen er yderst vigtig for sikkerheden.

Edelrid klatresele

Klatresele fra Edelrid

Kalk

Klatrere bruger, ligesom gymnaster, kalk til at forbedre grebet. Kalk absorberer sved fra hænderne. For at mindske miljøbelastningen er det godt at bruge en kalktype, der matcher farven på klippen, der klatres på. Kalken er båret i en pose i et bælte.

beal-ball

Chalk fra Beal

Karabiner

Disse stærke, lette metalringe forbinder klatrerebet til sikringer såsom ankre, bolte og anden form for forankring. De anvendes også til hurtigslynger (bruges til lead climbing) og til at hænge gear i fra udstyrsløkkerne på klatreselen. For de fleste nybegyndere er den første karabiner, man stifter bekendtskab med, en låsekarabin.

Edelrid karabine

Karabiner fra Edelrid

Rebbremser

Rebbremser bruges til at hjælpe sikringspersonen med at styre rebet. Anvendes den korrekt, øger rebbremsen friktionen, og hjælper sikringspersonen med at fange et fald, sænke en klatrer, give mere reb eller trække løst reb ind, når klatreren bevæger sig op eller ned. De to mest almindelige typer af rebbremser er rørformede og assisterede rebbremser.

De første par gange man klatrer, behøver man oftest ikke at have sin egen, men det er et af de væsentligste redskaber, som man på et tidspunkt bør anskaffe.

Salewa rebbremser

Rebbremser fra Salewa

Klatrereb

Intet udstyr er vigtigere for en klatrer end rebet, men når man lige er begyndt, vil rebet sandsynligvis være til rådighed. I takt med at man forbedrer sig, vil rebet der passer bedst, afhænge af hvor man klatrer og hvad man klatrer på.

Som nybegynder, er det nyttigt at vide, at der findes to slags reb:

Dynamisk: Dette er et klatrereb, fordi det har elasticitet arbejdet ind i det. Det er designet til at absorbere energien ved fald – også selvom kraften i et fald kan være meget stort.

Statitisk: Dette er et relativt stift reb, der i modsætning til dynamiske reb, ikke har meget elasticitet. Statiske reb bruges til rappelling og redningsarbejde.

Alle klatrereb skal passere UIAA-testene, der regulerer antallet af fald, et reb kan holde til, slagkraften og den dynamiske forlængelse.

Edelrid klatrereb

Klatrereb fra Edelrid

Teknik

Bevægelserne ved henholdsvis klatring og bouldering er de samme. Præcision, styrke, udholdenhed og teknik er afgørende faktorer for alle klatreformer.

Klatring

Ved rebklatring er klatreren sikret af et reb og en sikringsperson, som sørger for at afbøde fald. Målet er altid det samme – at nå til tops. Ruterne kan være op til 40 m (single pitch) og 300 m (multi-pitch) lange. Det er op til klatreren at finde den mest effektive måde at komme op ad væggen på.

Bouldering

Bouldering er klatring på et 3-6 meter højt stykke klippevæg. Jo højere stykket er, desto større er risikoen for at komme til skade ved et fald. Man vil oftest lande på ryggen, bagdelen, men helst på fødderne på en måtte. Bevægelserne er intense og korte, men meget krævende.

Fodteknik er det mest nyttige værktøj. Uanset om man er på et overhæng eller et lavvinklet stykke, gælder det om at bære det meste af din kropsvægt med fødderne. Mange nybegyndere har en tendens til at kramme klippen eller famle efter utilgængelige greb, hvilket gør det svært for dem at se og bruge fødderne. En opret, velbalancet stilling er nøglen. Husk, og drag fordel af, at benene er stærkere end armene.

Ethvert fodfæste man møder kræver præcision. Hvis man bare placerer sine sko tilfældigt, vil man aldrig lære den rette fornemmelse at kende,  og fødderne vil blive ved med at glide. Det er bedst at træne på enkle ruter, men altid stræbe efter præcise og koordinerede fodplaceringer. Fodteknik kan opdeles i tre grundlæggende fodplaceringer:

Inderside

Klatring på lodrette vægge fordrer, at man mestendels bevæger sig med åben hofte, så man kan flytte tyngdepunktet tættere på væggen. For at kunne bruge denne teknik er det vigtigt, at kunne stå på indersiden af foden. Man opnår optimal friktion, rækkevidde og bevægelsesfrihed ved kun at benytte forfodens inderside, frem for at stå på svangen af foden. Som nybegynder kan det føles anstrengende at stå på forfoden, men med regelmæssig træning kommer teknikken hurtigt til at føles naturlig.

Yderside

Ofte er det nødvendigt at skifte retning eller klatre med siden til væggen. Derfor er det en fordel at kunne stå på ydersiden af foden. Lige som ved fodplaceringer på indersiden af foden, er det vigtigt at placere forfoden på trinet, ikke svangen. Denne fodplacering er ligeledes vigtig, da den danner grundlag for en række teknikker, især i forbindelse med overhængende klatring.

Hooking

Der er to grundlæggende typer hooks: heel hooks og toe hooks. Begge er nyttige, fordi når man trækker med en fod, aflastes armene. Ved et heel hook, lægges hælen på et trin, sædvanligvis over eller i niveau med overkroppen. Klatresko med stive hæle gør dette meget nemmere. Hælen placeres, hvorefter kroppen trækkes med foden. Toe hooking bruges ikke i lige så høj grad, men er en nyttig teknik at kunne beherske, især til at holde kroppen parallel med væggen på overhængende terræn. Ved et toe hook placeres forfoden omkring et hjørne eller et trin.

Greb

Klatrere har uendeligt mange ord til at beskrive former i klippen og greb på væggen. Erfarne klatrere bruger deres hænder til at stabilisere sig med, ikke kun til at trække sig opad. Grebene udføres med let bøjede arme, med hjælp fra fødderne til at skubbe sig op. Nedenstående grebsteknikker er de mest andvendte, og bør beherskes af enhver klatrer:

Åben hånd

”Åben hånd” er en grebsteknik, som bruges på greb, der ikke har en kant eller lomme. Ved at bruge åben hånd maksimeres kontaktfladen med grebet og dermed øges friktionen mellem hånd og greb, så man bedre kan holde fast. Grebet holdes med så mange fingre som muligt. Tommelfingeren kan bruges til at støtte med på siden af grebet.
Underarmen holdes tæt ind mod væggen og der trækkes nedad og ind i grebet for at bevare friktionen.

Kroppens tyngdepunkt holdes under grebet. Kommer tyngdepunktet for højt, reduceres friktionen og dermed grebet.

Pinch

Et pinch er et greb uden kant, som kræver at man klemmer omkring overfladen med fringrene, hvorved friktion mellem greb og fingre opstår. Det er ofte en fordel, at kroppens tyngdepunkt er under eller ude til siden for et pinch. Er trækket lige ud fra pinchet, kræver det større kraft at holde grebet. Det kan dog i modsætning til andre greb holdes, såfremt man er stærk nok.

De fleste grebstyper kan kombineres med et pinch. F.eks. kan en pocket kombineres med et pinch, hvis man kan finde en flade til tommelfingeren på grebet.

Pockets

En pocket er et greb, der er et afgrænset hul. Grebsholdefladen består altså kun af selve hullet, hvori 3-4 fingre placeres. En pocket har normalt en dybde med plads til minimum 2 fingerled.

Grebet holdes med de tre midterste fingre. Lillefingeren bruges kun, hvis der er plads i grebet. Tommelfingeren støtter mod grebets yderside, hvis det er muligt. Hånden skal fungere som en ”krog”, der tilpasser sig grebet.

Sikkerhed & skader

At blive skadet i forbindelse med at dyrke sport er sikkert noget, de fleste har prøvet. Det sker oftest, når man  ikke er ordentligt opvarmet, eller når muskler og sener er overudmattet. Skadede fingerledbånd, tennisalbuer, en forskudt skulder, brækkede ankler, flænger og blå mærker fra skarpe sten er blot nogle af de typiske skader ved klatring.

Klatring

Alvorlige skader i klatring sker ved store fald, forkerte bevægelser, eller fejlagtigt indstillet sikringsudstyr. Udefrakommende skader, som nedfaldende sten falder fra klippen eller kollidering med en anden klatrer på væggen, er andre måder at komme til skade på. Når det er sagt, er sportsklatring faktisk en af de sikreste sportsgrene at udøve, hvis man koncentrerer sig og ikke lave alvorlige fejl.

Bouldering

Boulderingskader sker, ved fald til jorden eller på grund af en forkert bevægelse. En crashpad mindsker chancen for ankel-, ryg- eller håndledskader, men lander man ved siden af crashpaden, kan det medføre ganske alvorlige skader, og i nogle tilfælde brud. Derfor er det altid en god idé at have en spotter, til at sørge for at crashpaden altid er placeret under klatreren.

Fordele ved at klatre

Følelsen af eventyr og frihed er svært at slå. Klatring er en social, udfordrende, teknisk og spændende sport. Foruden dette har klatring en række sundheds- og træningsfordele:

  • Udvikler arm- og overkropsstyrke
  • Forbedrer fleksibilitet og mobilitet
  • Forbedrer fingerstyrke
  • Forbedrer kondition

Udover at opbygge muskelstyrke involverer klatring også problemløsningskompetencer. Uanset om der er tale om bouldering eller klatring på toppmoderne klatrevægge, er hjernen konstant aktiv. Oftest er vejen til toppen ikke lige så direkte som først antaget, og kræver overraskende stort fokus.

Motion har vist sig at reducere stress ved at øge niveauerne af norepinephrin, et kemikalie, der hjælper med at balancere hjernens reaktioner. Klatrere, der fokuserer på de fysiske sider af klatring og fordyber sig i problemløsning, kan reducere stress og forlade klatrehallen med fornyet energi.

Ønsker du en glad og stressfri hverdag, og vil du forbedre dig selv både fysisk og mentalt, er klatring et godt sted at starte!