Kajakekspidition i Grønland

Da min onkel og fætter spurgte mig, om jeg var interesseret i at tage med på en kajakekspedition til Grønlands fjorde, var jeg begejstret. Dette var en unik mulighed for at opleve den rå, men smukke natur i dette fjerntliggende hjørne af verden. Der er noget surrealistisk ved kajakroning blandt gigantiske isbjerge. Jeg tøvede ikke et sekund!

Grønland er meget vildere end noget andet sted, vi har kajakket før, og denne tur udsatte os for mange nye udfordringer, såsom lange strækninger af frodigt åbent hav og en blomstrende bestand af isbjørne. Da jeg bor i Sverige og de bor i Canada, mødtes vi i Reykjavik, Island. Dette er et smukt og fascinerende sted, som også var højt på min liste over steder at udforske.

Fra Reykjavik fløj vi til Kulusuk på Grønlands sydøstlige kyst. Denne by med 241 indbyggere ligger ved af Ammassalik-fjorden. Vores ekspedition førte os op ad Ammassalik-fjorden og ind i den tilstødende Sermiligaaq.

Del 1: Op ad Ammassalik

Da jeg trådte ud af flyet, følte jeg en form for eksotisk distancering til dette sted. Vi havde lige krydset Nordatlanten, som var spredt af isbjerge og nu landet på en stenet, omgivet af fjorde og bjerge. Vi steg ud af flyet og ind i den lille terminalbygning, hvor vi modtog vores bagage og mødte vores guide. Vi tog en shuttlebus til landsbyen og brugte lidt tid på at nyde udsigten over de dejlige farverige huse med den majestætiske baggrund. Der var dog ikke meget tid til at slappe af. Planen var at campere den første nat på en anden ø 10 km væk. Vi pakkede vores ting og kajakker, og efter en briefing fra vores guide, drog vi afsted.

Vi brugte to tandem-havkajakker med god plads til alt vores udstyr og mad de næste 15 dage. I betragtning af, at vi brugte flere timer om dagen på at sejle, var det også rart at have selskab.

Grønland mangler ikke gletsjere, men det var med en vis ærefrygt at sejle igennem disse enorme masser af is og høre dem knække fra tid til anden. Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på at holde en god afstand, da store bidder kan bryde af når som helst. På billedet ovenfor var vi mindst 200 m væk fra gletsjeren, hvilket er et bevis på dens enorme størrelse.

Del 2: Ind i Sermiligaaq

Efter 3 dage sejlede vi ind i Sermiligaaq-fjorden. Det var her, vi begyndte at støde på mammutiske isbjerge, der kalvede fra de mange gletsjere. Som med gletsjere er det vigtigt at holde god afstand til isbjerge. Dette gælder af de samme grunde, men også fordi isbjerge bevæger sig og kan skifte og endda vende. Dette skyldes, at isbjergene flyder lodret, løsner sig fra havbunden eller ved, at de smelter på en sådan måde, at deres tyngdepunkt bevæger sig og bliver ustabile, hvilket får dem til at vende. Vi havde chancen for at se dette ske i det fjerne, hvilket var et vildt syn!

Passagen ind i Sermiligaaq-fjorden var den del af turen, hvor vi var mest udsatte, da fjorden består af åbent hav. Vi havde dog perfekt vejr, og overgangen gik meget uden større problemer.

Som jeg nævnte tidligere, er der en stor bestand af isbjørne i Grønland. Selvom det ville have været fantastisk at se en af disse smukke væsner i deres naturlige habitat, foretrak vi at holde god afstand og ikke ”jage” isbjørnene af sikkerhedsmæssige årsager. I stedet fik vi chancen for at møde en nysgerrig lille skabning, der især nød at tygge på fyrlinjerne i vores telte.

Vi tilbragte to nætter på dette sted og tilbragte vores “hviledag” med at vandre rundt i bjergene.

Del 3: Hjem igen gennem Ammassalik

På dag 9 var vi tilbage i kajakkerne, og dette viste sig at være den sværeste dag på hele turen. Vi sejlede kun 20 km den dag, men vi kæmpede med en stærk modvind hele tiden såvel som tidevandsstrømmene. Når tidevandet stiger og falder, fyldes fjordene op eller tømmes ud. Afhængigt af fjordens topografi kan strømmene være ret stærke. For det meste havde vi succes med at matche vores sejltider med tidevandsstrømmene. Vi sejlede, når strømmen var svagest, eller endda udnyttede dem og fik lidt ekstra skub. Desværre, var vi denne gang imod dem. Disse 20 km føltes som 50 km.

Da vi krydsede fra Sermiligaaq-fjorden tilbage til Ammassalik, stødte vi på en forladt flyveplads fra 2. Verdenskrig.

Bluie East II blev drevet af US Army Air Forces fra 1942 til 1947. Selvom jeg fandt det meget interessant fra et historisk synspunkt, blev jeg bedrøvet over at se efterladenskaberne fra krigen, som nu står til og ruster og forurener de skrøbelige arktiske økosystemer.

Da vi kom tættere på mundingen af Ammassalik og Kulusuk, krydsede vi nogle flere gigantiske isbjerge.

Den sidste aften slog vi lejr på en lille ø et par kilometer væk fra Kulusuk. Efter middagen hikede vi op på toppen af et lille bjerg og havde en fantastisk udsigt over isbjergene, der flød rundt ude i Nordatlanten. Dette var den perfekte afslutning på vores tur.