Løbeskoens anatomi

Løbeskoens anatomi
Tekst: Jenny Wikman / Billede: Emelie Voltaire

Trailsko er spækket med specifikke funktioner til løb i vildt terræn med varierende hældninger og underlag, i modsætning til de gængse løbesko, som er bygget til flade asfaltveje, grusstier eller motionsbaner. Vi tager et kig under hjelmen (eller pløsen) på disse vidundere af fodtøj.


OVERDEL

Overdelens funktion er at holde skoen på foden, udlufte fugt og sikre komfort. For at maksimere dette bør du kombinere skoen med en rigtig løbesok, der optimerer ventilation, fugtstyring og komfort. Vælg én i tynd syntetisk materiale eller merinould. Bomuld er en dødssynd for varme, svedige fødder.

Ydermateriale

Sko til trailløb er forsynet med et ekstra robust ydermateriale. Udover hurtigttørrende syntetisk eller ventilerende mesh, ser man ofte en plastikfilm, der beskytter stoffet mod skarpe grene og vådt. Denne film løber et par centimeter over sålen og kaldes så en "mudderskærm", som beskytter mod jordfugt, man træder på, og som risikerer at sive ind.

Foring

Indvendig foring og ekstra polstring gør skoen behagelig og mindsker gnidninger fra for eksempel ydersømme eller ved hælkappen. Trailsko har tynd eller ingen polstring, for at absorbere minimalt med vand og undgå ekstra vægt.

Vandtæt membran

Ligesom skaljakker kan trailsko udstyres med en vandtæt membran, oftest Gore-tex. Membranen holder fødderne tørre for mudder, våde blåbærris og sumpmos. Men disse sko ventilerer mindre og tørrer langsommere end sko uden membraner.

Sko med membraner er desuden imprægneret, så fugtdråber perler på materialet og bliver for store til at trænge ind i membranen.

Pløs

Pløsen kan være af en almindelig løs model, en fast kilemodel, der ikke glider - eller pløsen er integreret i den øverste del af en soklignende slip-on konstruktion.

Snøring

Snøringen sikrer komfort og ydeevne. Løbesko kan have smarte funktioner såsom en snørelomme til at skjule enderne af snørebåndet, eller hurtigsnøre, der nemt spændes med snørelås – og så lige så nemt slippes igen.

Beslag til gamacher

Nogle sko har beslag til gamacher (eller gaiters) som sikrer, at småsten og andet skidt ikke finder vej ind i skoen. Andre sko kan bruges med gamacher, hvis gummistroppen kan trækkes under sålen.

Løbeskoens anatomi

Trækstrop (i hælen)

I stedet for skohorn.

Drænhuller

I modsætning til vandtætte sko har nogle sko helt åbne drænhuller. De lukker så væske ind, men dræner den mindst lige så effektivt og tørrer hurtigere.

Tåkappe og hælforstærkning

Forstærkede plast- eller gummipaneler, der beskytter mod stød og stød fra sten, rødder og anden vegetation.


MELLEMSÅL

Skoens maskinrum - det er her magien sker! Mellemsålen giver stødabsorbering og stabilitet. Alt hvad du mærker ved hvert løbetrin.

Stødabsorbering

EVA-skum med forskellige densiteter og tykkelser giver forskellig dæmpning af løbetrinnet. Jo tykkere sål, jo blødere stødabsorbering får du normalt. Mange trailsko er mindre polstrede end asfaltsko, fordi teknisk skovterræn er blødere og mere varieret at løbe på - hvilket skåner kroppen - og kræver bedre jordkontakt.

Bro

Nogle såler er udstyret med en bro i mellemfoden, der bestemmer skoens stabilitet og vridningsstivhed. En let fleksibel sko til let terræn har ofte en blød og fleksibel bro, mens en stabil sko til uasfalteret teknisk terræn har brug for en stivere bro, der understøtter foden.

Løbeskoens anatomi

Buet sål

Sålens form er nogle gange buet i tåen og hælen. Det giver dig mulighed for at rulle ind og ud naturligt i dit løbetrin.

Drop

Hældningen mellem tådelen og hældelen kaldes drop og afgør om du vil lande på tåen eller hælen i din fodplacering. Hvis sålen er 23 mm tyk under tåen og 29 mm tyk under hælen, har skoen et fald på 6 mm. Sko med et fald på 0-4 mm tilskynder til landing på forfoden og mellemfoden for hurtigere løb. Sko med et fald så højt som 8-12 mm fremmer snarere hælplacering og et langsommere tempo. De fleste trailsko har et lavere fald på 0-6 mm, nogle gange 8.

Plade

Nogle sko har en såkaldt "rock guard", der beskytter fodsålen mod skarpe sten og blokeringsterræn. For nylig har skoene fået en plade, der gengiver energien i løbetrinnet. Mens mellemsålen skal absorbere stød, ønsker du ikke, at den skal absorbere al energien, men gengive den til fødderne og benene inden næste trin. For at løbe hurtigt og effektivt er nogle mellemsåler udstyret med en responsiv plast- eller kulfiberplade, der simpelthen fungerer som en slags trampolin til dit løbetrin.


YDDERSÅL

Ydersålen er en tynd slidflade, der adskiller mellemsålen fra jorden og giver greb og fleksibilitet i dit løbetrin. På asfaltsko dækker slidfladen kun de nødvendige zoner. På trailsko løber den ofte langs hele mellemsålen.

Knopper

Ydersålens mønster bestemmer hvilket terræn skoen er egnet til. Stærkt definerede gummiknopper i forskellige hårde gummiblandinger og forskellige retninger giver bedre friktion i teknisk, uasfalteret terræn, mens mindre gummiknopper klarer sig godt på træningsbaner og stier med hårdt underlag. På sko til vinterløb finder du skarpere hårdmetalknopper, der griber bedre i is og sne.

Fleksibilitet

Sålens grebsmønster brydes af små grøfter på strategiske punkter. Dette er for at sålen skal bøje sig efter fodens bevægelser i dit løbetrin.

Løbeskoens anatomi

INDERSÅL

Indersålen i trailsko er flad, men de fleste har udtagelige indlægssåler, der kan udskiftes med individuelle indlægssåler, der passer til din fod. Denne type indlægssål kan støtte din fod og ankel, hvis du har tendens til at pronere indad eller supinere på fodens yderside. De skal også passe til din lave, normale eller høje svang og omkring din hæl. Trailsko har sjældent pronationsstøtte, fordi foden ikke løber på flad asfalt, men tilpasser sig teknisk, ujævnt terræn.

Social Media

Copyright © campz.dk – Alle rettigheder forbeholdes