CAMPZ - Camping & outdoorshop
GRATIS LEVERING FRA 699 KR., STØRRE DELE FRA 3.995 KR.6

Kamik Gummistøvler

0 Produkter
Beklager, din søgning gav ingen resultater blandt vores sortiment

Kamik lader ikke vandet slippe ind

Klima, land og omgivelser hænger sammen, når et firma forsøger at starte noget op. Det gælder også for dette canadiske mærke, der har adgang til alle typer af terræn lige i nærheden, hvilket er en kæmpe fordel, når der skal testes og afprøves. Den bedste sæson at være ude i er alle sæsoner, for dette passionerede mærke elsker alt fra regn, slud og vind til sol og sne – ja, hver en årstid kan bare komme an. Regnvejrsdage kan ofte være lidt sure at komme igennem, men iklædt et par Kamik gummistøvler går det hele lidt nemmere. Mærket har nemlig erfaring i at designe og fremstille gummistøvler siden 1898, så det er blot at lægge tilliden i hænderne på firmaets mere end 400 ansatte, der fører traditionerne videre. Det er klassiske værdier som håndarbejde kombineret med nye teknikker og materialesammensætninger samt funktionelle detaljer, der netop passer til de specifikke årstider. Det vil sige vulkaniserede såler samt vandtætte materialer og sammensvejsninger, når der gælder udvalget med Kamik gummistøvler. Firmaets motto er nemlig, at intet vejr er dårligt, men der findes kun dårligt fodtøj, og det kommer bestemt ikke fra dette attraktive mærke, der i den grad ved, hvordan man holder fødderne tørre.Kamik Heidi Dewberry

Et canadisk mærke med et særligt forhold til udendørsaktiviteter

I dag føres Kamik videre af fjerde generation, men selv efter så mange år i samme familie søger man hele tiden at gøre tingene bedre. Det gælder både i forhold til produkterne, men også i forhold til miljøet, hvilket kommer til udtryk i firmaets genbrugspolitik samt støtte til forskellige grønne projekter. Dermed tænker mærket ikke kun på at holde dine fødder tørre, varme og komfortable, men også på aktuelle problemstillinger, som kommer alle til gode. Kollektionerne med Kamik gummistøvler byder på et bredt udvalg til både børn og voksne. Dermed er hele familien sikret tørre fødder, når det går løs med alverdens aktiviteter i våde elementer. Til ungerne er der masser af flotte farver og finurlige mønstre at vælge imellem, mens der til voksne også kan vælges blandt en bred farvepalet. Derudover finder man også Kamik gummistøvler i mange forskellige længder, hvad enten det er de helt lange designs til de rigtig våde dage, mellemlange designs eller ankelkorte modeller til de fugtige dage. Det er komfort fra top til tå takket være canadisk ekspertise samt solide og vandtætte materialer, der får dig tørskoet ud og hjem, hvad enten du skal på job, ned og handle, ud at gå tur med hunden, på fisketur eller alt mulig andet.