Kan du ikke se det sikre browservindue fra PayPal?

Klik her
for at åbne det.


Timberland Outdoorsko

(78 Produkter)

  Køn

Valgt:
  •  
  •  
  •  

  Skostørrelse

Valgt:

  Farve

Valgt:
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

  Pris (kr.)

  • kr. - kr.
    Anvend

  Kundeanmeldelser

Valgt:
SORTER EFTER
Side1af
2
 
SORTER EFTER
Side1af
2

Timberland sko - fra skomager til storfabrikant

I 1918 startede amerikaneren Nathan Swartz sin karriere som skomager i Boston, Massachusetts. Faktisk begyndte han ikke som egentlig skomager, men han syede skind sammen, så de kunne bruges til fremstilling af sko. Den forretning han opbyggede, skulle efterhånden blive til den virksomhed, der i dag er kendt som The Timberland Company, eller mere populært Timberland sko. Efterhånden som forretningen voksede, kunne Swartz i begyndelsen af halvtredserne købe sig ind som medejer – og senere ejer – af det større Abington Shoe Company. Her var man overvejende underleverandører til andre virksomheder indenfor produktion af sko. Swartz' to sønner var på det tidspunkt også kommet ind i den ekspanderende forretning. I Swartz-familien havde de i høj grad næse for forretning, og de var desuden særdeles innovative. Allerede i 1960 havde de som de første i verden udviklet sprøjtestøbning som en helt ny teknologi i skotøjsindustrien. Timberland sko Med sprøjtestøbningen blev det nu muligt at fremstille praktisk talt helt vandtætte støvler, enten til brug i sne og frostvejr, eller for den sags skyld til tropisk hede alt afhængigt af, hvad deres kunder måtte efterspørge. Med denne teknik kunne de slutte sålerne helt tæt til en overdel af læder, vel at mærke helt uden syninger. Timberland sko var så at sige i støbeskeen, selvom navnet først blev introduceret 13 år senere. Efter at have fortsat udviklingen af fodtøj op gennem tresserne og i 1969 at have flyttet produktionen til New Hampshire, lancerede de i 1973 brandnavnet "Timberland" for deres egen serie af vandtætte læderstøvler. Støvlerne fik så stor succes, at virksomhedens navn blev ændret til The Timberland Company. Timberland sko var efter en lang udvikling op gennem århundredet nu en realitet, og virksomhedens solide produkter blev stadigt mere populære og udbredte. I 1978 og '79 tilføjede Timberland en række modeller til mere dagligdags brug i et smart og afslappet design, og desuden lancerede de sko til fritidssejlere. Det er blandt andet disse modeller, som er forløberne for de Timberland sko, vi kender i dag, og som dem man for eksempel kan se på hjemmesiden campz.dk. Op gennem firserne begyndte firmaet også for alvor at ekspandere på det internationale marked. Som det første land i Europa valgte de at prøve at slå igennem i Italien. Det skulle vise sig at være et klogt træk. De blev nemlig godt hjulpet af en ungdomskultur, en bevægelse kaldet Paninari. Fænomenet Paniari var opstået blandt en gruppe unge omkring en sandwichbar i Milano. Denne gruppe af fortrinsvis unge mænd var, som mange italienere jo er det, særdeles modebevidste. De blev med deres meget bevidste valg, hvad angik hvilke brands der skulle være en del af deres beklædning, stærkt trendsættende. Timberland var et nyt stærkt brand som omgående faldt i deres smag. Sådan næredes, udvikledes og promoveredes altså mange af de brands vi kender i dag, og Timberland sko blev et af dem. Den internationale satsning og brandets udvikling og transformation skyldtes ikke mindst en af grundlæggerens sønner, Sidney Swartz, der indtrådte som leder. Han sidder stadig i dag som formand for bestyrelsen. Under hans ledelse begyndte Timberland for alvor at udvikle sig til et livsstils-brand. Der tilføjedes også beklædning og deciderede damesko til sortimentet af de oprindelige Timberland sko. Op gennem halvfemserne udvidedes dette sortiment yderligere, nu med udstyr til udendørslivet, såsom rygsække, men også med for eksempel ure og siden fodtøj til de mindste.

Fodtøj med attitude

I 1998 gik Timberland så at sige lidt tilbage til rødderne igen, da de introducerede "Workboots for the Professional" – Arbejdsstøvler til den professionelle. Det var nu med grundlæggerens barnebarn Jeffrey Swartz for enden af direktionsbordet for den virksomhed hans farfar havde startet som en skomagervirksomhed, og som hans far havde videreført til at blive et internationalt brand. Selvom Timberland altså idag fremstiller en lang række produkter til fritids- og udelivet, er det altså stadig fodtøj, som er kerneprodukterne. Der findes alt fra de klassiske varme støvler, som kan bruges i al slags vejr til de mere sportslige, som er skabt til hiking og friluftsliv. Også sandaler, fritidssko og sportssko er i dag en fast del af kollektionen. Timberland sko fremstilles af miljørigtige kvalitetsmaterialer, som naturligvis stammer fra en lang række forskellige leverandører rundt om i verden. En af de mere kendte af disse er Horween, et legendarisk firma som startede i Chicago tilbage i 1905, og som stadig nu i dag, fra den samme familie på femte generation, er kendt for at levere skind af meget høj og lækker kvalitet. Virksomheden Timberland lægger stor vægt på miljørigtighed, men også på medarbejdernes ve og vel, gennem social ansvarlighed som et grundelement i virksomhedskulturen. I 2007 blev Timberland således nummer 78 på CNN Money's prestigiøse liste over de 100 bedste amerikanske virksomheder at arbejde for.


Brug for hjælp?
Kontakt vores kundeservice: man-fre 10.00-18.00
78 77 40 69
Nyhedsbrev
Registrer dig nu og få en rabatkupon på 70 kr.
Eksklusive kampagner og tilbud venter dig. 4
Tilfredse kunder
Er du tilfreds med vores service? Skriv en anbefaling til andre!
Skriv en anbefaling