CAMPZ - Camping & outdoorshop
GRATIS LEVERING FRA 699 KR., STØRRE DELE FRA 3.995 KR.6
Herschel – Sans for detaljen
Herschel blev grundlagt i 2009 af brødrene Jamie og Lyndon Cormack. De valgte firmaets navn efter stedet i Canada, hvor 3 generationer af deres familie voksede op. Herschel er baseret i Vancouver og producerer tidløst, designorienteret og funktionelt tilbehør med et strejf af nostalgi til den daglige rejsende. I årevis har de skabt stor opmærksomhed omkring detaljerige, unikke kvalitetsprodukter som rygsække, tasker og tilbehør.

Herschel

0 Produkter
Beklager, din søgning gav ingen resultater blandt vores sortiment

Moderne taskeløsninger til alle rejsende

Kan du have alt dit grej i lommerne, når du er på farten? Så har du enten store lommer eller ikke brug for at medbringe ret meget. De fleste kan nemlig ikke klare sig uden en eller anden form for opbevaringsløsning, hvad enten det drejer sig om en dagstur eller flere dages rejse. Canadiske Herschel er mærket, der har løsningen, når du skal ud ad døren og nyde fritiden eller ferien. Det har på rekordtid slået sit navn fast, for i løbet af blot et årti er logoet repræsenteret i rigtig mange lande. Her på CAMPZ sørger vi for, at du også kan få glæde af Herschel herhjemme i Danmark, så der er god plads til pakkenellikerne i form af både stort og småt. Det er især mærkets kanvastasker, der har opnået signaturstatus. De er både slidstærke, holdbare og bløde, hvilket tilfører taskerne en masse fleksibilitet. Man kunne ved første øjekast tro, at taskerne hører til blandt de skandinaviske mærker grundet de tidløse og minimalistiske designs, men den nordiske stil har også slået igennem i andre lande, blandt andet i Canada.Herschel Retreat Slutproduktet er tasker, der både er simple og iøjnefaldende, samtidig med at fokus ligger på høj kvalitet og premium-materialer.

Kom godt afsted med Herschel på ryggen

Det er primært rygsække, som Herschel har specialiseret sig i. Men det er dog ikke udelukkende ryggen, der er tiltænkt som taskebærer. Derfor finder du også rejsetasker i mange andre afskygninger her på CAMPZ. De kan bæres i hånden, på skulderen eller skråt over brystet – noget som giver variation, så du ikke konstant belaster den samme kropsdel. Med rygsækkene er det dog netop meningen, at ryggen tager læsset. Det kan den gøre med komfort, for rygsækkene er designet med polstring og sublim støtte, så det bliver nemt at vandre eller cykle. Rå og gedigne materialer er netop altafgørende hos Herschel, hvor kvalitetskanvas samt læder er de to grundingredienser. Især klassiske helfarver er repræsenteret i udvalget, hvad enten det er sort, hvid, grå, marineblå, brun eller andre farver. Rygsækkene har som regel en eller flere lommer foran på tasken, hvilket er praktisk til opbevaring af de ting, du har brug for lige ved hånden. Solide og praktiske lukkesystemer, i form af spænder, sørger også for en gedigen basisbeskyttelse af dine personlige værdier. Derfor kan du godt gøre klar til at pakke skoletasken, festivaltasken, ferietasken, sportstasken eller noget helt femte, for dette canadiske mærke opbevarer dit grej med stil og sikkerhed.