Reima – kvalitetsbeklædning til dit barn
Når vinteren står for døren, er det vigtigt med gode og funktionelle beklædningsdele, der holder dit barn beskyttet i det kolde og våde vejr. På CAMPZ har vi gjort det nemt for dig. Blandt andet tilbyder vi et stort udvalg af produkter fra Reima, der alle er lavet med dit barns komfort for øje.
Glad hverdag, aktiv barndom
Reima er et mærke designet til aktive børn. Via deres kvalitetsbevidste beklædningsdele opfordrer den dygtige producent børn i alle aldre til at gå på opdagelse og finde glæde i bevægelse og leg. Formålet er at skabe kvalitetsprodukter, der bidrager til en glad hverdag og aktiv barndom. Det har været formålet siden 1944, og i dag har den tilgang ledt til et stort sortiment af produkter, der alle er lavet med henblik på at beskytte dit barn i al slags vejr. På CAMPZ har vi samlet en lang række af disse produkter, så du kan være sikker på at finde lige netop det, du søger til dit barn.
Fuld beskyttelse i vintervejret
Vores velassorterede udvalg af beklædningsdele fra Reima består blandt andet af en stor kollektion af varmt og funktionelt vinterovertøj til børn. Blandt udvalget finder du en lang række jakker, overtræksbukser, flyverdragter og varmt undertøj i flere størrelser til både piger og drenge. I udformningen af de mange dele er der værnet om det gode materialevalg. Det betyder dele lavet af åndbare, isolerende og fleksible materialer, der holder dit barn varm og beskyttet i vintervejret. På den måde kan dit barn opholde sig adskillige timer udendørs uden at blive kold og våd, mens det ligeledes står barnet frit for at lege og boltre sig i sneen. Alle dele fra producenten er vind- og vandafvisende, mens funktionelle detaljer sørger for yderligere beskyttelse. For eksempel er de mange jakker og flyvedragter lavet med en blød og varm hætte, mens gode lukninger ved arme og ben forhindrer regn og sne i at trænge ind.
Flotte designs til dit barn
Foruden det funktionelle aspekt, får du også smarte og moderigtige designs, når du køber tøj fra Reima til dit barn. I konstruktionen af de mange beklædningsdele har producenten ikke været bange for at lege med innovative mønstre og unikke farver, for at gøre det sjovt for dit barn at blive klædt på til vinteren. Det betyder pink og prikket designs til pigerne, mens drengene kan blive klædt på i seje farver som mørke- og lyseblå. Vi har alt til dit barn og tilbyder også huer, handsker og halstørklæder på vores side.