CAMPZ - Camping & outdoorshop
GRATIS LEVERING FRA 699 KR., STØRRE DELE FRA 3.995 KR.6

100%

0 Produkter
Beklager, din søgning gav ingen resultater blandt vores sortiment

En forbilledlig performance i vente

Firmanavnet bag dette amerikanske mærke er bygget op som svaret på et spørgsmål. Grundlæggeren, DrewLien, stillede sig selv spørgsmålet: Hvad kræves der for at nå til tops i motocross? Svaret var lige til: nemlig 100% dedikation, vilje og indsats. Siden 1982 har mærket specialiseret sig i øjen- og hovedbeskyttelse til alt fra cykling og løb til skisport. Hos CAMPZ kan du især få glæde af mærkets meget brede sortiment med solbriller af enhver slags. Kvaliteten er tårnhøj, hvilket også ses på de mange professionelle ryttere, som bruger tilbehøret. Når der skal kæmpes om medaljer på baner og ruter, skal alt satses maksimalt. Det mentale og fysiske står du selv for, men 100% holder dig beskyttet mod de ydre elementer. Med erfaring fra de største scener er du mere end godt beskyttet på dine træningsture i det fri. Funktionalitet og design er den gyldne kombination, når det californiske selskab tryller nye cykelbriller frem. 100% LegereØjenbeskyttelse er højeste prioritet – sammen med komfort. Derfor kan du også med fordel bruge dine solbriller til hvad som helst. Trekking, cykling, løb eller en hvilken som helst fritidsaktivitet. Du kan godt glæde dig til veldesignede sportsbriller med ergonomien i top. Næsepuder med ultragrip lader brillerne blive behageligt på næsen – selv under heftig aktivitet. Dermed slipper du for hele tiden at skulle skubbe dem op på næsen.

Innovativ linseteknologi beskytter dine øjne

Der er masser af fordele at se frem til med dine nye sportsbriller fra 100%. Du kan begive dig ud i det fri selv i det skarpeste solskin. Brillerne er nemlig designet med linser, der yder 100 procent UV-beskyttelse. En særlig overfladebehandling sørger for en effektiv anti-skrabvirkning, så overfladerne ikke får ridser fra svirpende grene eller andre udfordringer på din vej. Den beskyttende behandling er desuden med til at forlænge brillernes holdbarhed. Nyd også godt af letvægtsmaterialer, så du kan cykle eller gå i timevis uden at føle nogen form for byrde på næsen. 100% leverer varen på alle parametre. Det kræver sit at leve op til det ambitiøse firmanavn, men man har noget at have det i. Linserne er yderligere forsynet med en særlig fleksibel komposition, der er i stand til at give sig, hvis du skulle være uheldig at styrte eller tabe dine briller på jorden. Fleksibiliteten sikrer så vidt muligt, at linserne ikke flækker. Det samme gælder for selve brillestellene, så du undgår, at de knækker. Stellene er desuden forsynet med et særligt solbeskyttende materiale, der modvirker, at de falmer.