Våddragter til konkurrencer og træning
Der er sket ting og sager inden for svømmeverdenen, hvor turneringer i indendørsbassiner ikke længere blot er den eneste form for konkurrence. I dag findes der mange stævner og mesterskaber ude i det fri, hvad enten det er på åbent hav, i fjorde eller søer. Når det går løs med helårssvømning på alle niveauer, skal der tøj og udstyr til. Der er især kommet gang i salget af våddragter over det seneste årti, hvilket ikke mindst skyldes opblomstringen af svømmekonkurrencer som triatlon og swimrun. Her på CAMPZ fører vi en masse forskellige mærker, hvor Colting Wetsuits naturligvis er et af dem. Det er et verdenskendt mærke inden for de førnævnte discipliner, hvilket ikke mindst skyldes ejeren, Jonas Colting. Han er svensker og har vundet adskillige verdens- og europamesterskaber i triatlon. Dermed kan man ikke ønske sig en bedre designer og udvikler af produkterne, da manden har erfaring direkte fra de største scener. Samtidig er han foredragsholder og underviser inden for elitesport, så med udvalget af Colting Wetsuits får du kvalitet fra øverste hylde. Sideløbende med produktudviklingen er Colting stadig en aktiv atlet, så han har pulsen på sporten, hvilket er en ekstra fordel.
Find din nye våddragt på CAMPZ!
En våddragt er standardudstyr, når det drejer sig om svømmekonkurrencer. Først og fremmest er våddragt påkrævet til diverse stævner, og samtidig kan man ikke undvære den, da den hjælper med at holde varmen, så man kan træne og konkurrere hele året rundt. I dag er våddragter meget veludviklet, hvilket kollektionerne fra Colting Wetsuits er et synligt bevis på. Ikke nok med at de holder kulde ude, så hjælper dragterne dig også med at komme hurtigere fremad under vandet. Åleslanke neopren-materialer med innovative membraner og performance-optimerende elementer får dig frem mod næste del af konkurrencen i topfart - naturligvis kombineret med din fysiske form. Dragterne fra Colting Wetsuits er forsynet med andre vigtige detaljer, som eksempelvis oplysende farver så man er mere synlig for speedbådsførere, surfere og andre folk på vandet. Derudover er mange af dragterne forsynet med en fløjte, som er god at have, hvis du har brug for at tiltrække opmærksomhed. Der anvendes også ekstra fleksible materialer omkring skuldrene, hvilket sikrer ekstra bevægelighed. Tyndere materialer omkring benene ses også på mange af dragterne, hvilket gør det lettere at løbe, efter at man er kommet op af vandet. Omkring maven på dragterne er der fokus på et panel, der sikrer opdrift, så du opnår en bedre balance og position i vand. Lommer til opbevaring samt lynlåse til justering af luft er også nogle af detaljerne, så glæd dig til at komme i vandet iklædt din nye våddragt!