CAMPZ - Camping & outdoorshop
GRATIS LEVERING FRA 699 KR., STØRRE DELE FRA 3.995 KR.6

KØBSGUIDE - TØJ

Tøjguide

Løgprincippet

Igennem de seneste par år er løgprincippet blevet set oftere og oftere i outdoormæssige sammenhænge: flere stykker tøj kombineres for en mere optimal isolering i stedet for at påklæde sig ét tykt lag. På denne måde har du også lettere ved at regulere kropstemperaturen ved at tage dele af eller på. Her finder du den klassiske kombination af lag:

1. tøjlag (baselayer)

Ved det inderste tøjlag, forstås det tøj, der bliver båret direkte mod kroppen. Funktioner som 1. tøjlag først og fremmest bør opfylde er:

  • Svedtransporterende fra inderst til yderst
  • Hurtig tørrende
  • Varmeisolerende

Disse egenskaber er vigtige for, at kroppen kan regulere temperaturen til det optimale, når du bevæger dig eller dyrker motion, således der skabes et godt mikroklima for kroppen. Der er forskellige holdninger til den bedste løsning. Grundlæggende er bomuld ikke at foretrække, da dette stof ikke afgiver sveden, men i stedet fastholder det i stoffet, stoffet vil klæbe sig til kroppen og efterlade den kold.

Funktionelle fibre af polyester, polyamid eller polypropylen absorberer på den anden side hutigt og er derfor godt til dette lag. Det samme gælder for undertøj af uld eller af blandingsstoffer, der er ekstremt lugtfrie og kan bæres længe. Især anbefaldes produkter fremstillet af merino uld.

Under dette begreb finder du:

2. tøjlag (midlayer)

Ved det 2. tøjlag menes der det midterste lag, der har til formål at varmeisolere og transportere sveden væk. Generelt består produkter til 2. tøjlag af:

  • Dun eller polstret
  • Fleece eller microfleece
  • Uld eller uldmiks
  • Bomuld
  • Kunststof
Til dette lag høres normalt:

3. tøjlag (outerlayer)

Ved det 3.tøjlag forstås det yderste lag. Dette tøjlag beskytter dig mod vind, regn og kulde.

I almindelighed tilhører alle vand- og vindtætte produkter denne kategori. For at gøre dette tøj lag vandtæt, gøres der brug af membran eller andre belægninger. Begge dele befinder sig på ydrestoffet af tøjet, men membraner er af bedste kvalitet og mere modståelig overfor slid. Som oftest er begge funktioner dog tilstrækkelige.

Grundlæggende er det, at 2-, 2,5- og 3-lags materialer er forskellige. Ved 3-lags materialer er belægningen/membranen limet sammen med det ydre stof på begge sider. Det er et ekstremt robust materiale, der har en lav vægt. 2,5-lags materialer har en belægning/membran, der kun er forbundet til yderstoffet på én side. De har en lille pakkevolumen og en lav vægt. En belægning/membran, der kun er forbundet ensidigt til det ydre stof, samt har blødt tekstilfor, er hverdagsvenligt og har en lidt højere vægt er kendetegnene ved 2-lags materialer. Dette materiale er som regel også billigere og er især egnet og benyttet i tøj, der benyttes til daglig brug.

Flere tips:
  • Tænk over, at det er kan være en stor belastning for materialet på din rygsæk, alle de gange du tager den af og på
  • Vandafvisende lynlåse lader kun vand ind ved ekstremt uheldige omstændigheder
  • Den rigtige jakke skal du altid selv finde. Hver især har sin egen varme - og kuldegrænse, og folk behøver derfor forskellige udrustninger til samme vejrforhold
  • Nogle gange er et vandtæt materiale ikke til megen nytte, hvis sømmene ikke er stramme. Vær derfor opmærksom på, om sømmene er tapede eller svejsede
Herunder tilfalder:

Materiale

Mikrofiberstof

Mikrofiberstof er ikke 100% vandtæt, men kan holde til et vandsøjletryk op til 800 milimeter, hvilket dækker de fleste regnbyer. Dets helt store fordel ligger i åndbarheden, der skyldes valget af ekstra fint garn. 1000 meter garn med 1 Tex vejer 1 gram - 1 gram garn med 1 decitex er derfor 10.000 meter langt. På grund af de meget tynde tråde skabes der en stor overflade, som let kan transportere fugten væk og skabe et behageligt klima for kroppen.

Softshell

De seneste par år er softshelljakken slået mere og mere igennem. Dette skyldes hovedsageligt dens mange muligheder: Ved 90 procent af alle vejrforhold rækker denne jakke! Den er varm, beskytter mod vind, støvregn og små regnbyer, men er stadig åndbar. Materialerne sikrer gennem sin elasticitet en stor bevægelsesfrihed, så den er meget behagelig at have på.

Fleece

Fleece bliver omtalt som 100er, 200er eller 300er fleece, hvilket afhænger af vægten per kvadratmeter. Det betyder praktisk, at en 200er fleece vejer 200-300gram/kvadratmeter. Ud over disse standardspecifikationer findes der også udtrykket Polartec Thermal pro, hvor stoffet er vævet endnu tættere, så det bliver mere vandafvisende og har en bedre isoleringsevne.

Membran og belægning

Membran og belægning i inderste lag gør tøjet vandtæt (mere information under 3. tøj lag).

Dun

Når det handler om, hvordan man bedst muligt klæder sig varmt på, er dun uden tvivl det bedst valg. For at vurdere kvaliteten af dunfyllet kan man gå efter følgende regler og kendetegn:

  • Gåsedun er bedre end andedun.
  • Blandingsforhold: Forholdet 80/20 indikerer, hvor stor en del af fyldet er dun, og hvor stor en del er fjer. 80/20 betyder altså 80 procent dun og 20 procent fjer. Et sådan forhold er mere end tilstrækkelig til hverdagsbrug. Forholdet har betydning for jakkens stabilitet. Jo større mængde dun, des blødere og luftigere bliver produktet. Et blandingsforhold på 94/6 er det størst mulige blandingsforhold. Et produkt kan ikke bestå udelukkende af dun, da fjernene er med til at stabilisere. Generelt er gåsedun meget finere end andedun, men dette betyder ikke, at kvaliteten af gåsedun nødvendigvis er god. Bæreevnen siger derfor mere om kvaliteten end selve arten af dunene. Moskusandens dun minder lidt om edderdun, som giver den maksimal varme.
  • Fillpower/bæreevne: Et udtryk for hvor godt dunene og fjerene kan rette sig op efter sammenpresning. 28 gram dun (ounce) bliver presset sammen i 24 timer. Dernæst ses det, hvor meget dunene kan udvide sig. 550 tommer (1 tomme³ = 15,62 centimeter³) står for en god bæreevne, mens 800 tommer er det absolute non plus ultra.

Funktion

Alt efter til hvilket formål, du skal bruge dit tøj, stilles der forskellige krav: Ved en sommerlig weekendtur til stranden er en jakke, som er åndbar og let, formentlig mere relevant end en god isoleret jakke eller tøj med myggebeskyttelse.

Vandtæt

Vandtæt er ikke lig med vandtæt. Kun i enkelte tilfælde er tøjet virkelig 100% vandtæt - i de fleste tilfælde er det dog heller ikke nødvendigt! Til at beskrive vandtætheden benyttes en måleenhed; DIN-værdi. For at bestemme dette tal, bliver stoffet lagt under en cylinder med en diameter på 10 centimeter. Denne cylinder bliver derefter fyldt med vand på en højde af 1.300 milimeter - hvis intet vand kommer igennem stoffet, anses det som vandtæt. Jo højere vandsøjle, jo mere vandtæt materiale. Laminat har f.eks. en vandsøjle på 20.000 milimeter.

Åndbar

Åndbart tøj har først og fremmest til formål at skabe god ventilation for kroppen og bør derfor sidde let og løst på kroppen. Ofte er åndbarheden angivet med en RET-værdi. RET står for Resistance to Evaporating Heat Transfer og definerer den modsatte vanddamp et stof kan klare. Her er et par retningsværdier for RET:

  • < 6: ekstrem åndbar
  • 6-13: meget åndbar
  • 13-20: åndbar
  • < 20: ikke åndbar

Desuden kan valg af lyse farver, formindske chancerne for overophedning.
Ved nogle producenter er MVTR værdien (Moisture Vapor Transmission Rate) oplyst. Denne værdi oplyser, hvor meget vanddamp per 24 timer, der kan trænge gennem en kvadratmeter membrand. Jo højere værdi, jo bedre åndbarhed. Et materiale med en værdi på 10.000 gram/kvadratmeter/24 timer anses for at være meget åndbart.

© Johannes Andersson, Unsplash

Isolerende

Den isolerende virkning for en jakke er egentlig bestemt ud fra den tilgængelige hvilende luftmængde. Jo mere luft den kan opvarme, jo varmere er tøjdelen. Derfor er godt vintertøj let og voluminiøst som ved dun.

Myggebeskyttelse

I nogle områder kan det være fordelagtigt at bære tøj, der beskytter mod myggestik. Især i malaria-risikoområder er sådan en beskyttelse yderst vigtig. Myggebeskyttelse i tøj kan opnås ved kemiske og ikke sundhedsskadelige vævstyper. Eksempler på dette kan være Nosquite, men også et andet myggetæt materiale er ved at blive udviklet af Fjällräven G-1000.

Solbeskyttelse

I dag undervuderer vi ofte solbeskyttet tøj, men faktisk burde dette tages lige så alvorligt som solcreme. I solbeskyttet tøj findes der et niveau af UPF (Ultaviolet Protection Factor). Ligesom ved UV-beskyttelse gælder - jo højere værdi, jo længere kan du opholde dig i solen. For UPF gælder følgende regler:

  • Ophold uden beskyttelse (ingen UPF): (9 minutter)
  • UPF værdi på 30: 30 gange længere (180 minutter)
  • UPF værdi på 50: 50 gange længere (450 minutter) osv.

Beskyttelsen bestemmes af, hvordan tøjet er vævet: Jo strammere vævning, jo bedre beskyttelse - og jo mørkere stof, jo mere beskyttelse. Derudover spiller materialet også en rolle. F.eks er polyester mere beskyttende end nylon. En normal t-shirt har en UPF på 5. Desværre findes der ingen standarder til bestemmelse af UPF værdien. Oftest anvendes den australske standard.