Kan du ikke se det sikre browservindue fra PayPal?

Klik her
for at åbne det.

Din bestilling er lige straks gennemført. Vi takker for din tålmodighed.

SOMMERUDSALG - Vi sparker af med ekstra tilbud på tøj | Op til 70% rabat

Købsguide - Soveposer

Her er alle nødvendige informationer til pleje af din sovepose!

Grundlæggende skelnes der mellem 3 forskellige soveposeformer:

  • Firkantede sovepose
  • Æggeformede soveposer
  • Mumiesovepose

Soveposeformer

Firkantede soveposer med dun, uld eller syntetiske fibre

Firkantede soveposer kan grundet deres rummelighed først og fremmest tilbyde meget plads og er specielt egnet til de sommerlige temperaturer. De kan åbnes komplet og gennem deres rektangulære snit dermed også bruges som tæppe.

Æggeformede soveposer med dun, uld eller syntetiske fibre

Er du på udgik efter efter et godt kompromis mellem en dyne- og en mumiesovepose er en æggeformet sovepose det rigtige valg. Gennem dens æggeformede snit, giver denne model god plads til dine knæ og skuldre, men lukker stadig tæt omkring fødderne og halsen for at regulere temperaturen bedre. I vores CAMPZ shop har denne model ikke sin egen kategori, men kan findes i vores andre kategorier.

 

 

Mumiesovepose med dun, uld eller syntetiske fibre

Mumiesoveposen er definitivt den bedst egnede sovepose til koldere temperaturer, da dens form garanterer en optimal isolering. Gennem en tæt pasform til kroppen oplever man intet overskydende materiale. Dermed er en mumiesovepose meget let og har en lille pakkemasse. For at drage nytte af alle fordelene ved en mumiesovepose er det vigtigt at købe soveposen i den rigtige størrelse.

Soveposemateriale

Fyldning: Dun eller syntetisk?

Dun er med sikkerhed den fyldningstype, der giver den bedste sovekomfort. I modsætning til syntetiske fibre, regulerer uld temperaturen meget bedre, hvilket gør et væsentligt større temperaturområde behageligt. Desuden er dunsoveposer meget lettere og har en mindre pakkevolumen.

Hos soveposer med dunfyldning skelnes der mellem gåsefjer og dun. Gåsefjer er høj kvalitet, men også en smule dyrere. Fyldning angives af fabrikanten på følgende måde:

  • 90/10 fyldning = 90% dun, 10% fjer
    (lettest og varmest - dog hurtig klumpdannelse i høj luftfugtighed. God termomadras er nødvendig, da dunene under kroppen komprimeres)
  • 80/20 fyldning = 80% dun, 20% fjer
    (lidt tungere end 90/10 og mindre isolerende (stadig meget god!), men ikke så følsom over for fugt)
  • 70/30 fyldning = 70% dun, 30% fjer
    (ingen nævneværdige vægt- og varmefordele i forhold til en god syntetisk sovepose, men høj sovekomfort og holdbarhed)

Fordelene ved kunstfiber frem for dun er først og fremmest:

  • Tørrer hurtigere
  • Lav kompression. Dette betyder ganske enkelt, at du altid har et tykt lag under dig, hvilket delvist går tabt ved dun
  • Kunstfiber er billigere end dun (men har også en kortere levetid)

Især i fugtige områder hvor soverposerne bliver udsat for høj luftfugtighed, kan en sovepose af kunstfiber i mange tilfælde være et bedre valg. Under dunpleje kan du se, vordan du plejer dine dun rigtigt.

Fyldning: uld

Ud over dun og syntetiske fibre bruger nogle producenter også fåreuld som isolering i soveposer. Uld er meget velegnet som fyldning da den:

  • effektivt lagrer varme
  • er ufølsom over for fugt
  • er fugtighedsregulerende
  • har en køleeffekt i varme temperature
  • er en naturlig og vedvarende ressource, der kan genbruges
  • er biologisk nedbrydelig
  • har en antibakteriel virkning
  • tilbyder et gunstigt forhold mellem varmeudgang og vægt
  • er nem at vaske

En uldsovepose er især nyttig, når du rejser til områder, hvor det er fugtigt. Du behøver ikke at spare på hvert et gram. Du sætter pris på sovekomfort og soveklima. Uldsoveposer er den ideelle følgesvend til forår, sommer og efterår og kan blandes med dun (for eksempel 70% dun / 30% uld) om vinteren.

Ydermateriale: nylon- og polyestertekstil

En normal person sveder i løbet af natten 250 - 500 gram væske. Det er derfor vigtigt at finde en sovepose, der kan transportere dette væk. For at få vævet så tæt som muligt, må man behandle det ekstra tykt. Gennem behandlingen bliver den endnu stivere. Som udgangspunkt gælder det, at jo tættere stoffet er vævet, jo mindre skal det behandles, og den bløde fornemmelse vil blive bevaret.

De fleste producentenr tilbyder soveposer med udvendigt materiale af:

  • Nylon (letteste)
  • Polyester (mest behagelige)
  • Microfiber (ekstrem varmeisolerende og vandafvisende, men noget tungere end nylon)

Temperaturområde

Siden 2005 er der fra EU påsat en temperaturbestemmelse for soveposer. Standarden kaldes EN 13537 og skal gives fra hver enkelt producent. For at måle soveposerne er de testet af producenterne i et certificeret laboratorium. Desværre bruges forskellige målemetoder, hvorfor det samme resultat ikke altid opnås. Der findes tre måleintervaller:

  • Komfort: en "normal-kvinde" (25 år - 60 kilo - 1,60 meter) kan sove uden at fryse
  • Limit: en "normal-mand" (25 år - 70 kilo - 1,73 meter) kan sove uden at fryse
  • Extrem: en normal-kvinde" (25 år - 60 kilo - 1,60 meter) får ingen forfrysninger. Vi anser dog denne værdi som ekstrem kritisk.

 

 

I forhold til køb af sovepose bør man altid have komforten i baghovedet. Bemærk her, at liggeunderlaget ikke er helt irrelevant i forhold til bidragelse af varme. Et rigtig godt liggeunderlag er f.eks. en selvoppustelig termomåtte. Ved koldere temperaturer er det vigtigt at være opmærksom på, at kondensvand kan fryse til og den isolerende effekt forsvinder. I sådanne situationer er den klassiske campingmåtte/liggeunderlag meget bedre.

Envidere skal du være opmærksom på, at overstående "regler" ikke kan overføres til børnesoveposer. For børnesoveposer findes der på nuværende tidspunkt ingen tal at tage udgangspunkt i.

Kriterier ved køb af sovepose

Den rigtige soveposestørrelse

Især i koldere områder er det vigtigt, at soveposen har den rigtige størrelse. I en for lille sovepose er det svært at føle sig godt tilpas, og den begrænsede bevægelsesfrihed gør, at kroppen køler hurtigere ned. Tilsvarende gælder det med for store soveposer, at hulrum kan være fyldt med varm luft, som er et naturligt energitab. Dette kan dog modvirkes ved at fylde tøj i den tomme fodende.

Hætte og termisk krave

Da mennesker udgiver op til 30 procent af deres kropvarme gennem hovedet, er det i kolde områder mere behageligt at have en sovepose med hætte, der med en snørre kan bindes tæt. Dermed minimeres varmetabet og kroppen holdes varm længere. Enkelte soveposer er udstyret med en termisk varmekrave, der kan lægges om halsen, så man forhindrer udslip af varme fra soveposen, men i stedet holder det inde.

Hætte og varmekrave findes oftest kun på mumiesoveposer og på enkelte æggeformede modeller.

Lynlås

I en god sovepose er lynlåsen dækket, så du ikke oplever et ubehageligt kuldetræk og også opnår bedre isolering. Ofte findes der højre- og venstre lynlåse, der er udstyret med en beskyttende klemme for at undgå, at lynlåsen falder af.

De fleste soveposer kan købes med en lynlås i højre eller venstre side. Principielt er der ingen stardardopskrift til, hvilken side der er bedst egnet. Hver person må selv afprøve hvilken side, der føles mest fordelagtig og behagelig. Her er nogle almindelige tips:

  • For højrehånede personer er det som regel lettere at åbne en sovepose, hvis lynlåsen sidder i venstre side og det samme omvendt
  • Er man ofte med sin partner på tur, er det skønt med en sovepose med venstre lynlås og en med højre
  • Har man to soveposer af nøjagtig samme model, kan man ved hjælp af en højre- og venstre lynlås koble soveposerne sammen, så man får én stor sovepose
  • For personer, der ønsker at sætte to Bivuak soveposer sammen, anbefales en lynlås til højre.

Brug for hjælp?
Kontakt vores kundeservice: man-fre 10.00-17.00
78 77 40 69
Nyhedsbrev
Registrer dig nu og få en rabatkupon på 70 kr.
Eksklusive kampagner og tilbud venter dig. 4

Databeskyttelse & afmeldelse
Tilfredse kunder
Er du tilfreds med vores service? Skriv en anbefaling til andre!