CAMPZ - Camping & outdoorshop
GRATIS LEVERING FRA 699 KR., STØRRE DELE FRA 3.995 KR.6

Scarpa

0 Produkter
Beklager, din søgning gav ingen resultater blandt vores sortiment

Med SCARPA er dine fødder i drømmeland

Der er i de senere år kommet endnu mere fokus på, hvordan vi bruger vores krop i dagligdagen, så man kan undgå overbelastning og skader, og dermed forhåbentlig være rask i længere tid. Det betyder også, at alting i dag er målbart, så tingene kan registreres og analyseres. En skridttæller er eksempelvis en lille måler, der har vundet indpas. Og det er imponerende at se, hvor mange skridt man tager dagligt, hvilket også betyder, at man skal værne om fødderne. Hvis man ønsker at performe endnu bedre, og i det hele taget opnå endnu mere komfort, så gør det rette fodtøj en kæmpe forskel. Kroppen er naturligvis mange ting, men fødderne er blandt andet afgørende for, at man kan komme fremad i verden. Nogen, der går op i dette område, er Italienske SCARPA, som er et fantastisk godt bud på et skomærke, hvis man går op i kvalitet og komfort, for firmaet er startet helt fra bunden med klassisk skomageri som hovedfokus. SCARPA Charmoz ODDet blev startet som en sammenslutning af skomagere, der i fællesskab kreerede fodtøj til landmænd. Efter nogle år valgte Luigi Parisotto så at købe hele foretagendet, og i dag er mærket stadig ejet af samme familie, hvor flere generationer er aktive under samme tag. Man gør stadig en dyd ud af at bevare det autentiske og klassiske håndværk, så man altid får en synlig og mærkbar fornemmelse af håndlavet fodtøj.

Vælg SCARPA, hvis du værdsætter selv de mindste detaljer

Selvom SCARPA går meget op i fortidens værdier, så sørger de naturligvis også for at følge nutiden i form af innovative løsninger og produktionsmetoder. Den store efterspørgsel på mærkets mange forskellige typer af fodtøj gør det nødvendigt at tilpasse sig virkeligheden med moderne teknik, men uanset hvad, så mister mærket aldrig sit autentiske fokus. I 1950’erne kunne firmaet fremstille mellem 4 og 15 par sko om dagen, men i dag langes der tusindvis af par over disken til alle folk, der elsker enhver form for outdoor-sport. Kollektionerne spænder nemlig vidt, da man kan vælge mellem fodtøj til alle mulige terræntyper og sportsgrene, hvad enten det er klatresko, vandrestøvler, løbesko eller alle mulige andre modeller, som klæder fødderne på til masser af skridt i det fri. Alle skoene fra SCARPA er skabt i premium-materialer, samtidig med at formerne er organiske og fleksible, så man altid er sikret en god pasform. Der er til mange timers løb, klatring, vandreture eller alt mulig andet i et par sko fra dette raffinerede italienske firma, som har en stor stjerne på den internationale outdoor-scene.