CAMPZ - Camping & outdoorshop
GRATIS LEVERING FRA 699 KR., STØRRE DELE FRA 3.995 KR.6
Kun det bedste er godt nok!
Siden 1979 har det franske mærke Valandré produceret soveposer og udetøj til ekspeditioner til de koldeste regioner på planeten. Produktionen finder sted i Belcaire i de franske Pyrenæer; der bor mindre end 500 mennesker i denne lille by, og det er det ideelle sted at koncentrere sig om udvikling af innovative termiske produkter. Valandrés pålidelige udstyr går ikke på kompromis - som mange eventyrere, bjergbestigere og klatrere af Mount Everest, K2 og Nanga Parbat kan bevidne.

Valandré

0 Produkter
Beklager, din søgning gav ingen resultater blandt vores sortiment

Drøm sødt i naturen!

Du kan sikkert se det på navnet og høre det, når du udtaler det. Valandré er et fransk mærke, og det lever i den grad op til landets velkendte høje kvalitet. Med base i de franske Pyrenæer er der garant for et udendørs teststudie af ypperste karat. Man er omgivet af bjerge og smuk natur, der om vinteren bliver sneklædt og indbyder til skiture. I den forbindelse er der behov for effektivt kvalitetsudstyr, som er medvirkende til, at du får en rigtig god tur i det fri. Valandré har specialiseret sig i produkter med dunfyld, som kan anvendes hele året rundt. Selvom mærket er fransk, er det tilfældigvis en dansker, der er i front på direktørposten, hvilket også giver det et nordisk islæt. Her på CAMPZ favner vi alle kvalitetsmærker, som yder en afgørende forskel i forhold til komfort, beskyttelse og funktionalitet. Det er nogle nøgleord, som mærket er specialister i. Lokationen i udfordrende terræn med fire markante årstider samt et unikt samarbejde med friluftsfolk giver firmaet et indblik i, hvad der er behov for.Valandré Chill Out 650 Soveposer er mærkets speciale, og dem kan man aldrig undvære, når der står camping på programmet.

Hold varmen om natten med Valandré!

Campinglivet nu til dags behøver ikke at være primitivt, men i stedet kan man som aktivt friluftsmenneske føle sig privilegeret. Ikke mindst takket være et mærke som Valandré, der byder på et ekstra stykke luksus til din nattesøvn. Skal man holde til flere dages vandreture eller andre aktiviteter, er det essentielt at være udhvilet. Derfor skal man ikke gå ned på soveudstyr. Soveposerne er primært fyldt med bløde andedun, der isolerer på perfekt vis. Samtidig sikrer dunene en vamset facon, så du kan smyge dig ned i posen med største komfort. Hos Valandré gør man meget ud af dyrevelfærd, hvilket blandt andet betyder dun fra fuldt udvoksede dyr. Samtidig lever ænderne under anstændige forhold med kvalitetsfoder og udendørsarealer til at boltre sig på. Man er fan af økologi, og derfor får du etisk forsvarligt dun som fyld i din nye sovepose. Mærket anvender også ekstra stærk nylon som det yderste lag, hvilket er vigtigt, hvis man er undervejs på ekspedition. Du finder soveposer i alle tænkelige farver og modeller, hvad enten det er til fritidsture i telt om sommeren eller deciderede polarture, hvor du har brug for en sovepose, der kan bruges helt ned til minus 40 grader. Der er soveposer til alle sæsonerne, så se hele udvalget på CAMPZ!